DAGENS VISA 17 MAJ

[till dagens visa 2002] | [till dagens visa 2001] | [länkar]

Norge | Eidsvoll 1814 | Sverige-Norge 1895 | Sverige 1905 | Norge 1940

Sang for Norge (Norge)
Den Syttende Mai (Eidsvoll 1814)
Brodermord (Sverige-Norge 1895)
Den Rena Flaggan (Sverige 1905)
I dag står flaggstangen naken (Norge 1940)

[Skillingtryck och gamla visor]
[Portal Dagensvisa] | [Visornas hemsida]

DAGENS VISA:   http://www.dagensvisa.com/minata/dav/aktuell.htm

  

[topp]

LÄNKAR


norge attenfjorten historie
Norges frihetskamp
Brodermord
unionsupplösningen
Nordahl Grieg (1902-1943)
Nordahl Grieg text och porträtt

Norge

Eidsvoll 1814 | Sverige-Norge 1895 | Sverige 1905 | Norge 1940

Den Syttende Mai (Eidsvoll 1814)
Brodermord (Sverige-Norge 1895)
Den Rena Flaggan (Sverige 1905)
I dag står flaggstangen naken (Norge 1940)

[topp]

Sang for Norge
text: Björnstjerne Björnson (1832-1910)
musik: Rikard Nordraak (1842-1866)

Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem
furet, værbitt over vannet med de tusen hjem;
elsker, elsker det og tenker; på vår far og mor
og den saganatt som senker drømme på vår jord.
Og den saganatt som senker, senker drømme på vår jord.

Dette landet Harald berget med sin kjemperad,
dette landet Håkon verget medens Øivind kvad;
Olav på det landet malte korset med sitt blod,
fra dets høye Sverre talte Roma midt imot.
Fra dets høye Sverre talte, talte Roma midt imot.

Bønder sine økser brynte hvor en hær drog frem;
Tordenskjold langs kysten lynte, så den lystes hjem.
Kvinner selv stod opp og strede som de vare menn;
andre kunne bare grete; men det kom igjen!
Andre kunne bare grete; men det kom, det kom igjen!

Visstnok var vi ikke mange, men vi strakk dog til,
da vi prøvdes noen gange, og det stod på spill;
ti vi heller landet brente, enn det kom til fall;
husker bare hva som hendte ned på Fredrikshald!
Husker bare hva som hendte, hendte ned på Fredrikshald!

Hårde tider har vi døyet, ble til sist forstøtt;
men i verste nød blåøyet frihet ble oss født.
Det gav oss faderkraft å bære hungersnød og krig;
det gav døden selv sin ære - og det gav forlik.
Det gav døden selv sin ære - og det gav, det gav forlik.

Fienden sitt våpen kastet, opp visiret for,
vi med undren mot ham hastet; ti han var vår bror.
Drevne frem på stand av skammen gikk vi søderpå.
Nu vi står tre brødre sammen, og skal sådan stå.
Nu vi står tre brødre sammen, og skal sådan, sådan stå.

Norske mann i hus og hytte, takk din store Gud!
Landet ville han beskytte, skjønt det mørkt så ut.
Alt hva fedrene har kjempet, mødrene har grett,
har den Herre stille lempet, så vi vant vår rett.
Har den Herre stille lempet, så vi vant, vi vant vår rett.

Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem
furet værbitt over vannet med de tusen hjem.
Og som fedres kamp har krevet det av nød til seir,
også vi, når det blir krevet, for dets fred slår leir.
Også vi, når det blir krevet, for dets fred, dets fred slår leir.

Eidsvoll 1814

Norge | Sverige-Norge 1895 | Sverige 1905 | Norge 1940

Sang for Norge (Norge)
Brodermord (Sverige-Norge 1895)
Den Rena Flaggan (Sverige 1905)
I dag står flaggstangen naken (Norge 1940)

[topp]

Eidsvoll 1814

Den syttende mai
text: Henrik Wergeland

Mai syttende af Tidens Bølger randt;
skjøn over Nord -- den Himmelen lod smile,
da Kjæmpen vaagnede af Seclers tunge Hvile,
fra aabnet Øie mørke Taage svandt.
Skjøndt ei for at skue
Skjoldenes Glands,
ei Sværdenes Lue,
Einheriars Dands,
men Frihedens Krands
om Tempelets Bue,
og Hakonarætens den herlige Krone,
som straalende steg af Fortidens Grav --
da Jernseclers smuldrede Liiglagen faldt --
liig Solen, der stevner fra rolige Hav,
for favne en Kongehelts Isse, som kaldt
af Folket, besteg vor fædrene Throne.

O ædle Konning! stedse Normand var
et kraftfuldt Træe, hvis Frugt var Dyder høie:
et trofast Hjerte altid Barmen bar
og Ærligheden lysed' i hans Øie:
Hans Ahner blinke høit paa Sagas Skjold:
O! naar jeg Oldgudindens Teppe hæver
og skuer Heltefærd paa Gimlevold
og Kongeskygger -- da mit Hjerte bæver
af Fryd. Med Ret han sig ophøiet troer
-- hans Hæder end paa Bautastene groer!

Men -- hæver Fortid Tanken i hans Sind
og føler han de gamle Skjaldres Toner
liig Bølgers Brusen, Storm om Klippetind
og Skyers Kamp trindt hiin Horneel hist throner:
end høiere sit Hoved hæve han
ved Norge nu ved Norges Carl Johan!

Din lyse Oltid sank i Seclers Nat.
Ei sandt, Dig lysted' sove gamle Kjæmpe?
en Vaabenhvile? -- Helten nedsank brat;
men Sjælens Ild kan Søvnen lang ei dæmpe.
Et Ydunsæble rakte Tiden hen;
Du bed i det og reiste Dig igjen.

Hadet smelter for Frihedens Ild:
et Had, som Dankonger bygged'.
Dog aldrig Norgubbens Øienbryn skygged'
en Gnist, som ei vise han vil.
Grundet paa Ælde,
kan kun Ærlighed fælde
det Had, som da vilde svinge,
evigt fra Kjølen sin Vinge.

En Staalmuur det være,
Som Norges Frihed beskytte!
Beundrende Folkene lytte
skal efter hvad Saga mon lære
med Sorg eller Smilen i kommende Tider
om Norge og Frihedens Død eller Liv.

O Saga! Alvorlige! skriv, mens Taarer ad Kinden nedglider:
"Som Saragossa faldt Nor!
Messeniens Skjæbne
Norge ei fristed!
Men Sønner af Nor,
af Frihedsild grebne,
fra Forglemmelsen vristed'
Dit evige Navn!"
Saa lyde din Gravsang herlige Stavn!
O vil Du for Frihed ei døe?
En Yngling for elskede Møe
jo gjerne vil døe!

Og siig hvilken Møe er saa yndig og skjøn
som Friheden, Norriges Brud?
Til den er jo viet hver Norriges Søn.
Os ene gav Gud
den Møe, hvortil Verdner fra Oltiden beiled',
for hvem jo en Cato og Winkelried segned'
og Helten Riego i Dødens Arm blegned'.

I Normænd! for bevare Bruden reen:
Lad Klogskab være hendes Jomfrubelte!
og hun skal blive huld, som da hun treen
fra Himlen ned blandt Norges gjæve Helte.

Lad Glæden tænde sin Fakkel i Alterets Lue
og svinge den høit over Norge,
under de høie Arcader,
Fjeldenes snedækte Borge!
Skue hist de dandsende Rader
under Tempelets Bue,
hvor Kongen, ophøiet mild,
hædrer og elsker Normandens Ild!
staaer blandt ærværdige Gamle,
de ædle og gladstemte Normænd,
og Smaabørn ved Mødrenes Barm,
som efter Konningen famle
med spæde, udstrakte Arm.
Konge! trin hen
til Frihedens Altar i Granernes Skov!
Hvor Maien ryster de duftende Lokker,
hvor Dig Normænd omslynge
en Borg, som ei Ulykke rokker

Hør! hvor de synge
din og Selvstændigheds Lov.

Hvilken Niding tør Kredsen sig nærme?
-- den Kreds, ærværdig ved Oldingers Sølvhaar
og sød ved de Norges yndige Qvinder
og Ynglingers Blik og de blussende Kinder:
denne Kreds om Altret, som staaer
i Lunden, som Normænd beskjærme?
Ha! hvem tør male misundeligt Had?
og skelende Mistro
imellem Konge og Folk?
Gid Normannakonge du sad
her mellem de smilende Mødre,
i Mændenes kraftfulde Boe!
-- her er Ærlighed Tolk
og alle er Brødre!

I Normænd! føle denne Glædens Dag,
skjøn som den Elsktes Smiil
og yndig som Minstrellens Harpeslag
i Birkelund om Heltefædres Høie.
For Norge lys -- som Solens aabne Øie
for Kloder, høit paa Himmelteltets Blaae
for evig funkler -- saa den evig staae!
Gid Ingen kunde sige saa:
"Dog ha! hvi jubler da ei Norge ud
sin Fryd, en Høisang hæver op til Gud,
som over Norges Fjelde evig throner?
-- hvi bæve ikke de af Jubeltoner?"

Men jubler Fryd paa denne skjønne Dag!
Held Fædreland! dets raske Sønner Held!
Af Foraarsluftens rene, klare Væld
din Skaal, mit Land i hvert et Aandedrag!

Sverige-Norge 1895

Norge | Eidsvoll 1814 | Sverige 1905 | Norge 1940

Sang for Norge (Norge)
Den syttende Mai (Eidsvoll 1814)
Den Rena Flaggan (Sverige 1905)
I dag står flaggstangen naken (Norge 1940)

[topp]

Sverige-Norge 1895

Brodermord

Brodermord
text: Hjalmar Branting

Solidariteten internationellt
tillämpad betyder broderskap
nationerna emellan. Därför är
också slutligen 1 Maj en
demonstration för freden.

Vi svenskar trodde nog de första
åren, att denna sida av saken
icke så mycket kom oss vid; vi
ville ju leva i fred med hela
världen. Men militarismen kom,
och fredstryggheten minskades. Vi
fungo besanna den gamla
erfarenheten, att de
krigsrustningar, som hettes avse
vårt försvar, framkallat planer
att missbrukas till anfall mot
vårt broderlands fria
institutioner; ty det är dem man
menar, när man orerar om
"upprorsmakarna i Norge". (Starkt
bifall).

Ohejdat får en stor del av vår
press fortgå med sina brottsliga
upphetsningar till brodermord.
Det må dock de, som ha ansvaret,
veta så gott först som sist, att
något så ohyggligt som allvarliga
planer på att använda svensk
vapenmakt mot våra norska bröder
skulle upphäva alla vanliga
regler, lösa alla vanliga
förpliktelser, även den, som vi
socialister eljes strängt hålla
på, att icke göra den enskilde
målsmannen för ett system
personligen ansvarig för vad
systemet kan vålla.

Skulle det förfärliga verkligen
bli allvar, att man ville låta de
svenska gevären marschera
västerut, så må den, som bär
ansvaret, också kunna säga sig,
att måhända nere i samhällets
breda lager någon kan falla på
den tanken att upphäva sig själv
till domare och med en kula utan
order söka förebygga att tiotusen
kulor på order avfyras för att
lemlästa och slakta vänner och
bröder.

1 Maj 1895

Detta frimodiga tal ådrog hr
Branting ett åtal och en
rättegång inför Stockholms
rådhusrätt, som dömde honom till
3 månaders fängelse för, som det
föregavs, indirekt uppmaning till
svårt lagbrott. Hr Branting
vädjade till högre rätt och fick
straffet nedsatt till 500 kronors
böter, och med detta fick han
låta sig nöja..

Sverige 1905

Norge | Eidsvoll 1814 | Sverige-Norge 1895 | Norge 1940

Sang for Norge (Norge)
Den syttende Mai (Eidsvoll 1814)
Brodermord (Sverige-Norge 1895)
I dag står flaggstangen naken (Norge 1940)

[topp]

Sverige 1905

Den Rena Flaggan

text:Per Hallström

När vi den 1 nov. åter kunde hissa
Sveriges ärorika gamla flagga, med
de vackra blå fälten och
gyllenfärgade korset, nu liksom
landet frigjord från det som störde
dess enhetlighet, då skedde detta
högtidligt och med en djup
fosterländsk känsla av stundens
betydelse; den känslan knöt en
förening mäktigare än någon annan -
föreningen inom Sverige.

Flyg raskt i topp, vår gamla flagg,
och signa nya tider!
Den flik, som bar på småsint agg,
ur duken slets omsider.
Ej längre störs vår harmoni;
mot sommarluft i sol du står
med klang som den. Nu är du fri,
nu är du bara vår.

Nu tydas lätt de färger två,
när intet annat skymmer:
Se vindens vidd skall bli ditt blå,
hvar vinges flygt den rymmer.
Ditt gula, solens flöde likt,
med rytm i dukens slag och bukt,
skall lysa ner, skall värma rikt
vår mark i blom, vår blom i frukt.

Norge 1940

Norge | Eidsvoll 1814 | Sverige-Norge 1895 | Sverige 1905

Sang for Norge (Norge)
Den syttende Mai (Eidsvoll 1814)
Brodermord (Sverige-Norge 1895)
Den Rena Flaggan (Sverige 1905)

[topp]

Norge 1940

I dag står flaggstangen naken

17 mai 1940
text: Nordahl Grieg

I dag står flaggstangen naken
blant Eidsvolls grønnende trær.
Men nettopp i denne timen
vet vi hva frihet er.
Der stiger en sang over landet,
seirende i sitt språk,
skjønt hvisket med lukkede leber
under de fremmedes åk.

Der fødtes i oss en visshet,
frihet og liv er ett,
så enkelt, så uundværlig
som menneskets åndedrett.
Vi følte da treldommen truet
at lungene gispet i nød
som i en sunken u-båt;
vi vil ikke dø slik død.

Værre enn brennende byer
er den krig som ingen kan se
som legger et giftig slimslør
på bjørker og jord og sne.
Med angiverangst og terror
besmittet de våre hjem,
Vi hadde andre drømmer
og vi kan ikke glemme dem.

Langsomt ble landet vårt eget,
med grøde av hav og jord,
og slitet skapte en ømhet
en svakhet for liv som gror.
Vi fulgte ikke med tiden,
vi bygde på fred, som i tross,
og de hvis dåd er ruiner
har grunn til å håne oss.

Nå slåss vi for rett til å puste
vi vet det må demre en dag
da nordmenn forenes i samme
befriede åndedrag.
Vi skiltes fra våre sydpå,
fra bleke utslitte menn.
Til dere er gitt et løfte;
at vi skal komme igjen.

Her skal vi minnes de døde
som ga sitt liv for vår fred,
soldaten i blod på sneen,
sjømannen som gikk ned.
Vi er så få her i landet;
hver falden er bror og ven.
Vi har de døde med oss
den dag vi kommer igjen.

[topp]

[Skillingtryck och gamla visor]
[Portal Dagensvisa] | [Visornas hemsida]

DAGENS VISA:   http://www.dagensvisa.com/minata/dav/aktuell.htm